Bikini cupcakes

Jeg sad og søgte inspiration på Instagram til noget helt andet end kager, som jeg nok skal komme ind på, når der er lidt mere at fortælle om. Her stødte jeg på et billede af en cupcake baseret på peanutbutter og banan. De så SÅ lækre ud og så stod der sørme på billedet, at hver cupcake kun indeholdte 100 kcal!

Halleluja! bikiniformen kan holdes lidt endnu.. eller hvad!?

Det lød nemlig lidt for fantastisk, når nu hovedbestanddelen er peanutbutter og banan, som begge rummer ret mange kcal (hvis man kun kigger efter det). Efter nærmere undersøgelser af billedet, kunne jeg se, at der nok var tale om en “mini cupcake”, men ikke desto mindre, så lød opskriften meget nem og ligetil at lave.

Jeg har, med seriøse undertoner af ironi, valgt at døbe disse cupcakes for “Bikini cupcakes”, da man jo selv kan styre, hvor mange af de små basser man propper i munden. Desuden er det jo fløjtende ligegyldigt, om bikinien er en str. xs eller xl!

BONUS info: Disse cupcakes er naturligt gluten -og laktosefrie, hvilket jeg er kæmpe fan af!

Jeg har justeret den oprindelige opskrift efter min -og minibossens smag og gjort dem større – så til de kcal-tællende læsere derude, så svarer det nok nærmere til 150-200 kcal pr. cupcake 😉

HUSK lige… at det færdige resultat er mere “blød” end en cupcake lavet på mel. Den kan ikke få samme “krumme”, men jeg synes stadig de er lækre!

Du skal bruge til 12 stk.:

    • 2 store (eller 3-4 små) modne bananer
    • 250 g peanutbutter økologisk
    • 2 tsk. vanillepulver
    • 1 tsk. bagepulver
    • 2 tsk. honning
    • Chokoladeknapper eller grofthakket chokolade (ca 100 g.)
    • Cupcakes form + cupcake papir

Sådan gør du:

    Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
    Hæld herefter alle ingredienser, undtagen chokolade, i en food-processor eller blender og kør til det bliver en ensartet masse.
    Gør dine cupcakes forme klar med cupcake papir og fordel massen. Der bliver ca 12 cupcakes ud af denne opskrift.
    Du kan selvfølgelig få flere ud af dejen, hvis du hælder mindre i hver form, og f.eks. fordeler dejen i 24 istedet.
    Put 4 stykker chokolade i hver cupcake. Pres dem gerne lidt ned i dejen.
    Bag dine cupcakes i 15-20 minutter. Jeg tjener altid efter 12-13 minutter, da min ovn har sit eget liv ind i mellem.

Lad dem køle af og velbekomme!

Psssst… ifølge minibossen ham selv, så går han “helt bananas” over de lækre sager 🤣

Skriv et svar