Buddha Bowl

buddha bowl

Vi skal have noget så trendy som en Buddha Bowl i aften!

Jeg vil gerne erkende, at jeg i første omgang tænkte, at det var sådan noget Instagram-fis, som så godt ud på deres feed, men nu erkender jeg blankt, at en Buddha Bowl kan være utrolig velsmagende og fuld af gode vitaminer og mineraler!

Buddha bowl er i bund og grund bare en stor skål, hvori man serverer en række forskellige grønsager, en proteinkilde, nødder, frø, noget sundt fedt og lidt kulhydrat.

I min udgave har jeg tænkt meget på smagssammensætningen og JEG synes det smager himmelsk 🙂

Særligt er portobellosvampene med hvidløgssmør på, noget af det der virkelig løfter retten og giver denne Buddha Bowl max smag!

Manden min er mere tilhænger af nudler end couscous, så derfor er begge nævnt på listen – og I kan vælge hvad I foretrækker derhjemme. Begge dele smager dejligt i denne Buddha Bowl!

Nu er det nu! Tilmeld din mail på forsiden, så du ikke går glip af fremtidige opskrifter på bloggen!

Du skal bruge

Buddha Bowl – 4 pers.

1 pakke nudler eller 2,5 dl couscous
2 avokado
3-4 søde kartofler
1-2 spsk. sesamfrø
1/2 rødt spidskål
4-8 portobello svampe
1 bundt forårsløg
1-2 spsk. smør
1 fed hvidløg
2-4 koteletter (vi spiser ca 1/2 kotelet hver i denne ret)
4-5 spsk. Olivenolie
1 spsk. honning
1 spsk. dijonsennep
Lidt citronsaft
Salt og peber

Sådan gør du

Buddha Bowl – 4 pers.

  • Kom 2,5 dl kogt vand og en smule salt i en skål, og høld couscous i. Dæk skålen med stanniol og lad det stå indtil vi er klar til at samle retten. Vælger i nudler, så følg anvisningen på pakken.
  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
  • Kom portobello svampe i et ovnfast fad med “bunden i vejret” og kom en lille smule smør i hver svamp.
  • Kom et fed hvidløg i en hvidløgspresser og fordel hvidløget på svampene.
  • Skræl og skær de søde kartofler i mundrette stykker og vend dem i lidt olivenolie, salt og peber og kom dem i et ovnfast fad.
  • Stil både de søde kartofler og svampe ind i ovnen i ca. 20 minutter.
  • Kom spidskål igennem en foodprocessor (eller snit det fint) og stil til side.
  • Snit forårsløg fint og stil til side.
  • Lav en dressing ved at røre honning, dijonsennep 3 spsk. olivenolie og lidt citronsaft sammen. Slut af med lidt salt. Smag dressingen til – er den for sød, stærk eller mangler der mere olie i (er den meget tyk?)?
  • Steg koteletterne på en varm pande i ca 4 minutter på hver side. Stil dem til side, så de kan trække lidt. Skær dem herefter i tynde skiver.
  • Halvér avokadoerne og “Skræl” dem , sådan at de forbliver halve.
  • Nu er vi klar til at samle vores Buddha Bowl: Kom couscous (eller nudler) i bunden af en dyb tallerken/skål og kom så spidskål, søde kartofler, avokado og kotelet ovenpå (langs kanten).
  • Drys lidt sesamfrø på avokadoen og kom til sidst en portobellosvamp i midten.
  • Slut af med at hælde lidt dressing hen over hele herligheden og forårsløg og så er maden klar til at blive serveret!
Buddha bowl

Denne ret er en fest for øjnene og maven!

Vegetar?

Hvis I gerne vil undgå kød derhjemme, så kan man stege noget tofu i stedet for koteletterne. Man kan også lave nogle spice kikærter eller grønne bønner!

Skriv et svar