Gu(mme) vil jeg ej, Mor!

//Produkter omtalt i dette indlæg er sponsoreret af Cepelo Kids, men ordene er helt mine egne!//

Åh den søde tid, da Frk. Flødekind endnu var tandløs og mama her havde hænderne fri til at lave lidt husligt i løbet af dagen, og dagens timer var fuld af smil og grin hos den lille frøken!

 

I dag er en helt anden historie.

Min ryg skriger efterhånden af overanstrengelse, fordi jeg i snart 3 uger har båret rundt på baby på 9+ kg og i mit hoved runger det pga. al gråden. Selvom det er hårdt for min krop, så tænker jeg, at dét hun er ved at gennemgå, er langt værre!

Frk. Flødekind har nemlig bøvlet med tandsættet i snart 1,5 måned nu, og i november måned har vi indtil videre, budt 3 tænder velkommen… og den 4. tand melder nok snarligt sin ankomst.

Velkommen tænder!

Ikke alle børn reagerer på at få tænder, men både Minibossen og nu også Frk. Flødekind forvandler sig fra et smilende, glad og legesyg barn til en pylret, feberramt, rød-måset skrighals, som bare gerne vil have sin mor helt tæt ved sig, og som med sit kropssprog siger “Gu’ vil jeg ej. mor” til de fleste kærlige forslag om leg og lindring.

Og her sidder (og går)  jeg så dagen lang med baby klistret til mig og 1oo ting der burde klares, men som kun bliver ved tanken.
Ja… i hvert fald indtil baby til sidst kollapser af en blanding af grød, gråd, ømme gummer og overtræthed. Lige dér, når baby sover, bliver min multi-tasking færdigheder testet til det yderste.
Der køres frokost ind samtidig med at opvaskemaskinen tømmes, køkkenbord og stuegulv graves frem fra rod og legetøj, og hvis jeg er vildt heldig, så bliver der også tid til at sætte tøj over i vaskemaskinen, folde det nyvaskede tøj sammen og lægge det på plads (selvfølgelig nærmer jeg mig ikke tidligere nævnte skrighalses værelse i frygt for at vække hende!).

Er hun på mirakuløs vis stadig i sovende tilstand når frokost og opgaver er fuldført, så er den sidste lille bid frihed blevet brugt på at ømme mig på gulvet i vilde udstrækningspositioner eller på små projekter, når lænden er samarbejdsvillig.

Én af de helt vildt spændende af slagsen, har været at få produceret hjemmelavet mos og grød, som skal i de fine madposer (Doodle bags og Kidsme food pouch) fra Cepelo Kids. Vi har nemlig været super heldige at få lov til at teste flere produkter fra Cepelo Kids gennem momstertest og særligt ét af produkterne er blevet vores #1 middel mod kløende og ømme gummer – nemlig Kidsme Food feeder!

Sød kartoffel i Kidsme Food feederen fra Cepelo Kids er et hit når (lækker)sulten melder sig!

Jeg troede faktisk at Frk. Flødekind måske var blevet lidt for stor til den, i forhold til at prøvesmage nyt mad, men den er simpelthen så genial, når det virkelig bare gør ondt i munden eller når (lækker)sulten melder sig, før resten af måltidet er klar 🙂

Ud over den smarte food feeder, så var der, som nævnt tidligere, madposer (food pouches) med tilhørende skeer og adaptor og sugekopper til tallerkenen, så den ikke kan smides på gulvet.
Baby-gear, som jeg allerede nu kan afsløre, er blevet max testet af både mama og Frk. Flødekind, og du kan snart se hele anmeldelsen af det smarte baby-gear hos momstertest!

Jeg skal selvfølgelig nok smide en reminder ud på Instagram, når den ligger klar på deres side 🙂

Anmeldelse af spændende baby-gear fra Cepelo Kids kommer snart!

 

Skriv et svar