Blomkåls karry

Med denne blomkåls karry er jeg sikker på, at ungerne slubrer aftensmaden i sig og spiser op – og så er den endda vegetarisk!

Vegetariske retter er faktisk et lidt omdiskuteret emne herhjemme. Egentlig er både manden min og jeg enige i, at vi skal skære ned på kødforbruget, men det er ikke altid let at finde alternativer til protein, som både smager godt og mætter.

Denne vegetariske blomkåls karry mætter helt fantastisk og så er der rigeligt til 4 personer!

Vil du gerne læse lidt mere om, hvorfor jeg indimellem serverer vegetarisk mad for min familie, så skal du bare læse indlægget “Prepped and ready?!”

Du skal bruge

1 blomkål
200 g røde linser
1 løg
2 fed hvdløg
Frisk ingefær (1 tommeltot størrelse)
3 tsk. karry
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. paprika
1/2 tsk. tørret chili (eller frisk, hvis ungerne kan lide varmen)
1 rød peberfrugt
1 dåse kokosmælk
1 dåse flåede tomater
Saft fra 1/2 citron
3 dl. grove ris
6 dl. vand

Sådan gør du

  • Sæt ris over for at koge (følg pakkens anvisninger).
  • Kog linserne i letsaltet vand i ca. 10-12 minutter. Der skal stadig være lidt bid i dem.
  • Hak imens løg groft og hvidløg hakkes fint.
  • Kom løg og hvidløg i en stor gryde med olie i og lad det stege lidt. Pas på det ikke brænder på!
  • Tilsæt krydderier (minus salt) og fintrevet ingefær. Lad det stege med et par minutter.
  • Skær imens blomkål i små stykker og rød peberfrugt i strimler. Tilsæt det i gryden.
  • Tilsæt herefter kokosmælk, flåede tomater, citronsaft og salt.
  • Hæld vandet fra de røde linser og kom linserne i gryden.
  • Lad det hele koge sammen, til blomkål er møre – uden at de bliver skamkogt.
  • Smag retten til med salt og citronsaft.
Mild vegetarisk blomkåls karry

Blomkåls karry – Serveres med grove ris og toppes med friske krydderurter.

Er sulten ekstra stor eller vil I gerne føres lidt tættere på Indien, så varm nogle nan-brød og servér til!

Mon du har det lige sådan?!

Jeg vil gerne være 1oo% ærlig og sige, at manden min ikke er den allerstørste fan af linser, så derfor tænker jeg, at prøve at udskifte linserne med kikærter i stedet. Hvis du har prøvet noget i den dur, så smid endelig en kommentar om det var GO eller NO GO!

HUSK!

Følger du min Madplan No. 1, så skal du huske at sætte 400 g kikærter i blød i aften. De skal nemlig bruges til opskriften i morgen. Gør det som det første, inden du går i gang med blomkåls karryen!

5 comments / Add your comment below

      1. Jeg havde tilfældigvis taget en klar-til-brug portion ud af fryseren dagen før, så det kom i de sidste ti minutter, til blomkålen var nok😊

Skriv et svar