Ovnbagt æggekage med kartofler, broccoli og lufttørret skinke

Ovnbagt æggekage er noget vi i min familie har lavet for lidt. Det er faktisk synd, for denne udgave er nemlig så simpel, men såååå lækker.

I denne udgave af ovnbagt æggekage er der kartofler og broccoli i, men det kan såmænd også være med gulerødder, blomkål, squash eller noget helt fjerde, du har liggende i køleskabet, som snart skal bruges. Det er kun fantasien og dine (ungers) smagsløg der sætter grænsen!

Vil du ikke gå glip af næste uges madplan og opskrifter, så tilmeld dig på forsiden af bloggen og få besked direkte i din indbakke, når der ligger nyt indlæg på bloggen!

Du skal bruge

Ovnbagt æggekage med kartofler, broccoli og lufttørret skinke – 4 pers
800 g kartofler
1 stort løg
150-200 g broccoli (omkring 1 øko buket)
1 dl hvedemel
2 tsk. salt
Peber
1 dl mælk
8 stk. æg
200 g hytteost
1 tsk. smør
1 pakke lufttørret skinke

Sådan gør du

  • Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver (1/2 cm tykkelse). Kom derefter kartoflerne i en gryde med usaltet vand, og kog dem i 5 minutter.
  • Skræl løget og skær det i tern.
  • Skyl broccolien og skær den ud i små buketter og husk at stokken også skal bruges. Skær stokken i små tern.
  • Kom løg og broccoli i gryden med kartoflerne og kog det i yderligere 4-5 minutter. 
  • Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
  • Afdryp broccoli, kartofler og løg i en sigte. 
  • Pisk mælk, hvedemel, salt og peber sammen i en skål. Tilsæt æg og hytteost og pisk blandingen til en ensartet masse.
  • Vend kartofler, løg og broccoli i æggeblandingen.
  • Smør et ovnfast fad med lidt smør eller olie.
  • Hæld blandingen i et ovnfast fad og bag æggekagen på midterste ovnribbe i ca. 30-40 minutter til den er gennembagt.
  • Riv lufttørret skinke i mindre stykker og læg på toppen inden servering.

Du har vist glemt noget?!

Rigtig mange tænker måske, at der hører bacon med til æggekage, og det kan man også sagtens bytte den lufttørret skinke ud med. Så skal du blot komme bacon på toppen af æggekagen de sidste ca. 10-15 minutter før den er færdig, så de kan blive sprøde og lækre!

Ovnbagt æggekage med kartofler, broccoli og lufttørret skinke.


Hvis du gerne vil lade denne ret være kødfri, så smager æggekagen stadig rigtig lækker uden lufttørret skinke!

Føler I jer ekstra sulte eller kom der en skolekammerat til aftenmad, så kan du snildt servere æggekagen med ristet rugbrød til 🙂

Blev du vild med denne opskrift? Så find flere lige her!

Her finder du tilbage til Madplan No. 1

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar